Man ved man har fibromyalgi, når:

- ens fødder er så kolde, at man ikke kan mærke, at man har dem

- man har taget sine ringe af for at vaske op og bagefter har man glemt, hvilken ring, der sidder på hvilken finger

- man har så mange smerter at det ligefrem gør ondt i hårsækkene

- man er mæt, når man har spist sine piller

- det er 22* udenfor, og alle andre har shorts på, og man selv har tre lag tøj på og fryser alligevel

- man prøver at slå en flue ihjel, men slår gentagne gange forbi, da man ikke kan skelne de rigtige fluer fra de flyvende prikker i øjnene.

- man får blå mærker, hvis ens hund logrer med halen

- man sidder så længe på toilettet, at man får "ring om bagdelen"

- man bliver ekstremt voldelig, hvis nogen siger " det er noget, du bilder dig ind!"

- man vasker en maskinfuld tøj og har glemt det så længe, at det er jordslået når man åbner vaskemaskinen.

- man er overbevist om, at ens hjem er fyldt med spøgelser, fordi ting hele tiden forsvinder og man ikke kan finde dem igen.

- man endelig har energi til at støvsuge, og støvsugeren så hele tiden kører ens fødder over

- man lægger lagre af chokolade rundt i huset så ingen andre skal finde det og derefter glemmer, hvor man har lagt det.

- man havde fået en sjov idé til denne opremsning, men havde glemt den, da man endelig fandt noget at skrive med.

- man møder op hos lægen på det rigtige tidspunkt - på den forkerte dag

- man foretrækker uldundertøj frem for parfume og blomster på sin fødselsdag

- man sidder foran computeren, men altså ikke lige kan huske, hvordan man tænder den

- man er "tosproget". Ikke i almindelig forstand - man tale Fibromyalgistisk.
Eksempel: du ser på en "agurk", du tænker "agurk" - men du siger "stegepande"

- det største problem, når man bestiller sin ferie, er om sengen nu er god nok

(teksten er sammensat fra forskellige hjemmesider)

Derfor er der ikke en Fibromyalgi dag:

Ingen kunne huske, hvilken dag det var.

Ingen kunne huske, hvor optoget skulle starte.

Ingen kunne finde frem til faner, der passede til deres joggingtøj.

Ingen orkede at stå ud af sengen, for at deltage i et optog.

Ingen orkede at holde planlægningsmøderne.

Ingen kunne finde ud af at folde brochurerne.

Ingen havde kræfter til at slæbe deres tasker med medicin.

Der var ikke badges nok med teksten "Jeg sagde jo, at jeg var syg".

Lægekonsulenterne kunne dukke op og bilde sig ind, at vi var arbejdsdygtige.

Hvordan kan man holde en dag for noget, der ikke eksisterer ????